Om klinikken

Kirurgisk Klinik Faxe er ejet og drevet af overlæge Jakob Lykke (lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet 1996).

Jakob Lykke er speciallæge i kirurgi og kirurgiske mavetarmsygdomme samt certificeret i kolorektal kirurgi (tyk og endetarmslidelser) og arbejder til dagligt som overlæge ved kirurgisk afdeling på Herlev sygehus.

Som certificeret tyk- og endetarmskirurg varetager han kirurgiske sygdomme på Herlev sygehus med speciel fokus på udredning og behandling af tarmkræft og andre tarmsygdomme. Herlev sygehus har specialiseret funktion i komplicerede endetarms- og anallidelser.

Jakob Lykke har desuden stor erfaring med kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk samt tyk- og endetarm.

Ved siden af arbejdet som overlæge er Jakob Lykke ansat som lektor i kirurgi ved Københavns Universitet samt specialesagkyndig i kirurgi i Patientombuddet, det tidligere Patientklagenævn.

Jakob Lykke har løbende publiceret videnskabelige artikler inden for tyk- og endetarms kræft i både danske og udenlandske lægevidenskabelige tidsskrifter

I denne pdf kan du læse om Klinikkens Privatlivspolitik